Servicerapporter og tjeklister
Servicesystemet giver dig mulighed for at designe specifikke rapporter til hvert enkelt serviceopgave. Du bestemmer selv, hvilke felter, der skal indgå i rapporterne. Det kan f.eks. være olietyper, hvis der er tale om vindmøller eller tjeklister i forbindelse med serviceeftersyn på varmeanlæg og tekniske installationer. Fælles for alle rapporter er, at de vedhæftes som PDF filer på det pågældende anlæg, når de er blevet godkendt af servicelederen. Design af formularer foregår i det indbyggede formular design modul, som du kan læse mere om her.
Registrering af timeforbrug
For hver enkelt serviceopgave og for hver enkelt montør indsamles det præcise forbrug af timer. Det hele samles på en lønrapport, som giver dig det samlede overblik. Sammen med registreringen af materialeforbruget, har du derfor mulighed for at følge økonomien på serviceopgaver. Montørernes timer kan desuden overføres direkte til lønsystemet.
Servicelog
Som en integreret del af løsningen får du en omfattende servicelog, der viser al historik for servicebesøg og serviceopgaver. Loggen viser i detaljer, hvad der er udført af service på et anlæg og hvornår. Det er en uundværlig funktion, når du skal dokumentere, over for kunden, hvad der er lavet af service tidligere. Loggen kan også benyttes til at lave notater vedr. næste servicebesøg. Så kan montørerne se om der er ting, de skal være opmærksomme på næste gang.